Af: Nicolai Busekist
|
13/02/2024 17:08
Mest læste i dag
Man kan ikke komme udenom, at Rasmus Højlund har fået stor kritik efter sit skifte til Manchester United. Det handler i høj grad om, at det har været meget svært for ham at score mål.
På det seneste har han dog bevist, at han rent faktisk har evnen til at score mål. Faktisk har han scoret i de seneste fem kampe i træk i Premier League, hvilket han er den næstyngste spiller til at gøre.
Formår han at score i søndagens kamp mod Luton Town, kan han blive den yngste spiller til at score i seks Premier League-kampe i træk. Derfor har den unge dansker bestemt formået at træde i karakter på det seneste.
Derfor har der også været mere ros end kritik på det seneste, hvilket han naturligvis har god grund til at være glad for.
Blandt andet har han fået ros af Christian Mouroux, som har kendt den 21-årige dansker i mange år. Han var nemlig en del af Hørsholm Usserød Idrætsklub, hvor Højlund spillede som helt ung.
Han har gjort det klart, at han er sikker på, at Højlund er i stand til at klare det høje pres. I samme ombæring har han også understreget, at den unge angriber ikke er arrogant, men derimod er meget selvsikker.
"Rasmus har aldrig været en arrogant person. Men han har altid været ekstremt selvsikker og mere end det ekstremt fokuseret," lyder det fra Mouroux, der var sportsdirektør i HUI, da Højlund spillede i klubben.
"Hvis nogen kan, vil jeg sige, at det er Rasmus, der kan klare det pres."
Og der kommer helt afgjort til at være et højt pres på ham, da han har bevist, at han har store evner. Derfor vil det være forventet, at han formår at vise dem i hver eneste kamp.
Fodbold
Tennis