Af: Jesper Bengtson
|
25/11/2024 17:45
Mest læste i dag
Hamburger SV smed søndag cheftræner Steffen Baumgart på porten efter en række skuffende kampe.
Den traditionsrige klub fra Nordtyskland er dermed igen på jagt efter en ny træner – den 21. på kun 20 år.
Et af de store navne, der bliver nævnt som mulig afløser, er den tidligere hollandske stjerneangriber Ruud Van Nistelrooy.
Ifølge journalisten Florian Plettenberg overvejer HSV seriøst at hente Van Nistelrooy ind, selvom klubben også ser på andre muligheder.
Sådan skriver Bold.
Van Nistelrooy kender allerede lidt til livet i Hamburg.
Som spiller nåede han at trække i klubbens trøje 44 gange, og det kan måske få betydning for, om han vælger at tage imod jobbet.
I sommer blev Van Nistelrooy ansat som assistenttræner i Manchester United, men det blev et kort ophold.
Ifølge rygterne ønskede cheftræner Ruben Amorim ikke at arbejde sammen med ham, og det førte til hans afsked.
Amorim har dog ikke ligefrem fået en drømmestart - så måske det var første fejl i hans tid som United-træner.
For HSV er situationen lige presset.
Klubben, der engang lå fast i toppen af tysk fodbold, ligger i øjeblikket på en skuffende ottendeplads i 2. Bundesliga. Fansene er utålmodige og forventer, at ledelsen snart finder en løsning, der kan bringe klubben tilbage i den bedste række.
Om det bliver Van Nistelrooy, der får ansvaret for at vende skuden, må tiden vise.
Fodbold
Tennis