Skilsmissesag tager vild drejning: Afslører intime detaljer
Af: Marcus Dam
|
19/01/2025 08:57
Mest læste i dag
Efter ti års turbulent ægteskab afslørede Nara sidste sommer, at forholdet var slut, med ordene:
"Nu må jeg være alene."
Men sagen har siden taget en uventet og dramatisk drejning.
Vilde afsløringer
Nara har ifølge lokale medier fremlagt intime og eksplicitte beskeder fra Icardi som en del af skilsmissesagen.
I beskederne bønfalder den 30-årige Galatasaray-spiller om en genforening:
"Jeg vil ikke være sammen med en anden kvinde. Jeg vil kun være sammen med dig, som jeg har været de sidste ti år. Jeg elsker det og er vanvittigt forelsket i dig," skrev Icardi ifølge Daily Mail i en af de afslørede beskeder.
Han beskrev også deres tidligere forhold som fyldt med kærlighed og udtrykte et ønske om, at det skulle vare for evigt.
Politiskandale og flere beskyldninger
Icardis forsøg på forsoning har dog ikke formildet Nara, som tydeligvis er opsat på at afslutte forholdet.
Konflikten eskalerede yderligere, da hun sidste måned fik politiet til at smide ham ud af sin ejendom nær Buenos Aires.
Ifølge Nara nægtede Icardi at flytte, og hun beskyldte ham for trusler.
Politiet rykkede ud midt om natten, hvor de også undersøgte ejendommen for våben.
De fandt dog ikke noget.
Episoden førte til, at Icardi fik et tilhold og blev pålagt at holde sig væk fra Nara og hendes hjem.
Mens Icardi har været kædet sammen med sin egen advokat, har Wanda Nara været i et forhold med den argentinske sanger L-Gante.
De to blev første gang set sammen i en musikvideo, men i søndags meddelte Nara, at de nu er gået fra hinanden.
På Instagram forklarede hun, at den igangværende skilsmissesag har gjort hendes liv for komplekst til at fokusere på et nyt forhold:
"Mine børn har brug for mig, og min tid er fuldstændig dedikeret til dem," skrev hun sammen med et billede af hende og L-Gante.
Med et polititilhold mod Icardi og en offentlig skilsmisse, der blotlægger intime detaljer, ser det ud til, at sagen vil fortsætte med at trække overskrifter.
Samtidig kæmper begge parter med at navigere deres private liv under intens mediebevågenhed.