Mest læste i dag
Ansættelsen kommer med en markant ændring i klubbens struktur, hvor det strategiske ansvar for fodbolden løftes op på direktionsniveau.
Det skriver AGF på klubbens hjemmeside.
Strategisk satsning
AGF har taget et stort strategisk skridt ved at ansætte Carsten V. Jensen, også kendt som "CV", som ny fodbolddirektør.
Ansættelsen sker med øjeblikkelig virkning og indebærer, at det strategiske ansvar for fodbolden nu løftes til direktionsniveau.
Carsten V. Jensen indtræder i direktionen i AGF A/S sammen med administrerende direktør Jacob Nielsen og CFO Dan Holt Jessen.
Ifølge bestyrelsesformand Lars Fournais er ansættelsen et vigtigt led i klubbens udvikling:
"Vi er i bestyrelsen nået frem til, at vi ønsker at styrke direktionen, så vi fremadrettet får en fodbolddirektør, som en del af direktionen.," forklarer Fournais.
CV bringer omfattende erfaring fra sine tidligere roller som sportsdirektør i FC København, FC Nordsjælland og senest Brøndby IF.
Administrerende direktør Jacob Nielsen ser frem til samarbejdet med CV:
"Han lever op til AGF’s værdier, og vi er overbevist om, at CV vil kunne videreføre og implementere vores sportslige strategi på bedst mulige måde. Jeg synes simpelthen, at det er et perfekt match" siger Nielsen.
Afsked med Bjørnebye
Samtidig med ansættelsen af CV stopper Stig Inge Bjørnebye som sportschef, når hans kontrakt udløber i april. Bjørnebye, der har været i klubben siden 2019, understreger, at han respekterer beslutningen om at søge en anden profil til den nye stilling. Han ser tilbage på fire gode år i Aarhus, hvor han har været en del af en målrettet organisation og fået værdifulde erfaringer.
Carsten V. Jensen, der tidligere har været midlertidig cheftræner for FC København, er klar til at tage fat på opgaven i Aarhus og ser frem til at bidrage til klubbens fortsatte udvikling:
Jeg har med stor respekt fulgt den udvikling, som AGF har været igennem og stadig befinder sig i. Aarhus er en rigtig fodbold-by, som jeg glæder mig til at flytte til og få ind under huden." fortæller CV.
Han vil møde offentligheden første gang som fodbolddirektør ved et pressemøde senere i dag kl. 14.