Mest læste i dag
Manchester United har ikke planer om at hente Mason Greenwood tilbage til Old Trafford. Derfor er han nødt til at finde sig et nyt sted at fortsætte sin karriere.
Nu lyder det, at han har imponeret i Spanien i en sådan grad, at en spansk storklub har fået et godt øje til ham. Derfor er det ikke usandsynligt, at han ender med at fortsætte sin karriere i La Liga.
Den 22-årige kantspiller har spillet flot for Getafe i denne sæson. Han har spillet en stor rolle i, at de i skrivende stund befinder sig på en 8.-plads i La Liga. Han har nemlig bidraget med fem mål og fire oplæg på tværs af alle turneringer.
Getafe har mulighed for at købe ham permanent til sommer. Dette skulle de angiveligt have interesse i, men det bliver ikke nemt. De har nemlig ikke de samme økonomiske kræfter som mange andre klubber.
Og nu melder The Sun, at endnu en spansk klub har meldt sig ind i kampen om Greenwood. Efter sigende skulle FC Barcelona gøre sig tanker om at betale 40 millioner pund, svarende til cirka 340 millioner kroner, for at hente ham til sommer.
Ikke nok med det, så skulle de også være klar til at tilbyde ham nummer 10, som Lionel Messi tidligere har spillet i. Nummeret blev derefter overtaget af Ansu Fati, der dog ikke havde den succes, som klubben havde håbet på.
Det medførte, at Fati endte med at blive udlejet til Brighton tidligere i år. Hvad planerne er for ham, vides endnu ikke. Beslutter de sig for at købe Greenwood, kan det dog betyde, at de vil skille sig af med Fati.
Fodbold
Tennis