Af: Nicolai Busekist
|
18/06/2024 11:07
Mest læste i dag
Der var store forventninger til Kasper Hjulmands tropper, da de gik på banen mod Slovenien. I ugen op til EM havde de spillet to testkampe mod Sverige og Norge, der begge endte med en flot sejr.
I kampen mod Slovenien havde de dog meget svært ved at finde det samme niveau. De startede godt ud, og fik hurtigt greb om kampen, men i anden halvleg faldt deres energiniveau. Derfor måtte de nøjes med et 1-1-resultat og et enkelt point.
Efter kampen har der været kritik af både spillere og Hjulmand. Flere spillere har også udtalt sig til pressen, men ikke alle har været enige i kritikken. Thomas Delaney er blandt dem, der ikke har tøvet med at indrømme, at de ikke kan være tilfredse med resultatet.
"Vi skal da være kritiske. Det skal vi, for vi er heller ikke tilfreds med, hvad der sker, men jeg vil sige, at vi har erfaring med en god slutrunde, der er startet værre end det her," sagde Delaney til Bold.
Han henviste til EM 2021, hvor Danmark formåede at spille sig videre fra gruppen, selvom de tabte til både Finland og Belgien. Her sikrede de sig endda en plads i semifinalen, hvor de dog tabte til England, som de spiller mod på torsdag.
Delaney sagde også, at der er 'bump på vejen'. Samtidig mindede han også om, at det fortsat er i deres egne hænder, hvorvidt de går videre fra gruppen eller ej.
"Det tror jeg heller ikke er indtrykket, der er givet, men vi skal også huske på, at det er fuldstændigt i vores egne hænder," lød det også fra den rutinerede midtbanespiller.
Torsdag står Danmark overfor deres sandsynligvis sværeste kamp i gruppespillet, da de her tørner sammen med England.
Fodbold
Tennis