Trist nyt for Rasmus Højlund: Ruben Amorim laver stort offer

Af: Marcus Dam

|

03/02/2025 10:57

Fodbold
Stefan Constantin 22 / Shutterstock.com
Manchester Uniteds offensiv har været under pres hele sæsonen, og efter endnu et skuffende nederlag har manager Ruben Amorim sendt et tydeligt signal.

Mest læste i dag

I stedet for at starte med Rasmus Højlund i front mod Crystal Palace valgte Amorim at placere midtbanespilleren Kobbie Mainoo som holdets spydspids.

Tvivl om angriberne

Beslutningen om at bænke både Højlund og Joshua Zirkzee må tolkes som et stort offer for at sende et budskab til klubbens ejere. 

Det skriver iNews.

United skabte chancer tidligt i kampen, hvor Mainoo ramte stolpen, men holdet faldt hurtigt sammen og endte med et nyt nederlag på Old Trafford:

"Vi forsøger alt for at forbedre holdet uden at gentage tidligere fejl i transfermarkedet," sagde Amorim efter kampen. 

Han understregede, at der arbejdes på at finde en balance mellem akutte behov og de økonomiske begrænsninger, klubben står overfor.

Højlund og Zirkzee kom på banen i anden halvleg, men de formåede ikke at ændre kampbilledet. 

Jean-Philippe Mateta fra Crystal Palace har nu scoret flere mål alene i sine seneste fem kampe, end Højlund og Zirkzee tilsammen har præsteret i hele sæsonen på tværs af 43 ligakampe.


United jagter offensive løsninger

Manchester Uniteds offensive problemer gør det nødvendigt at finde forstærkninger, men mulighederne er begrænsede. 

Den mest realistiske løsning inden transfervinduet lukker ser ud til at være en lejeaftale med Bayern Münchens Mathys Tel, der endnu ikke har scoret i denne sæson.

For Højlund betyder Amorims seneste valg, at der fortsat er tvivl om hans rolle i holdet. 

Hvis manageren ikke har tillid til sin angrebstrio, kan danskeren risikere at miste endnu mere spilletid i en sæson, hvor United kæmper for at finde en offensiv løsning.