Af: Jesper Bengtson
|
27/08/2024 15:40
Mest læste i dag
Mestrene fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, SSC Napoli, AC Milan og AS Roma vender tilbage på TV 2s sportskanaler og TV 2 Play efter en kort pause på to spillerunder af den nye sæson.
For TV 2 er blevet enig med Lega Serie A om en fornyelse af aftalen, som ellers udløb med udgangen af sidste sæson.
"Vi har kunnet mærke på vores seere og brugere, at de savnede den bedste italienske liga. Så efter et godt og konstruktivt forløb med Lega Serie A er vi glade for at kunne meddele, at vi fortsætter med den bedste italienske liga i minimum to sæsoner mere, siger TV 2s sportsdirektør," Frederik Lauesen ifølge en pressemeddelelse.
TV 2 har haft tv-rettighederne til den italienske Serie A siden 2021, og den første transmission fra den nye sæson i støvlelandet vil du kunne opleve, når de italienske mestre fra Inter fredag aften klokken 20.45 tager imod Europa League-vinderne fra Atalanta på TV 2 Sport X og TV 2 Play. Alle øvrige kampe fra tredje spillerunde i Serie A Made in Italy kan ses på TV 2 Play.
Med Serie A tilbage i folden tilbyder TV 2 en bred vifte af dansk og international fodbold.
"Fodbold er bare vigtigt for mange seere og brugere, og vores tilbud har aldrig været bedre end nu med det danske herrelandshold i fodbold, 3F Superliga, LaLiga og nu også Serie A Made in Italy i porteføljen. Det er vi både ydmyge og stolte over," siger Frederik Lauesen.
Fodbold
Tennis