Kris Isaksen
Arvid Lindblad holder hvad han lover
Som 14-årig opsøgte Arvid Lindblad Lando Norris på Adria Karting Raceway i Italien med en bemærkning, der i dag fremstår bemærkelsesværdigt fremsynet.
“Husk mig. Vi ses om fem år,” sagde den unge brite til den daværende Formel 1-kører. Norris kvitterede med et smil.
Denne weekend indfries løftet.
Den blot 18-årige Lindblad debuterer for Racing Bulls ved sæsonåbneren i Australien og bliver den fjerdeyngste kører i Formel 1’s historie samt den yngste brite nogensinde i feltet.
For ham selv har målet længe stået klart.
“Jeg har altid troet, at jeg kunne nå dertil,” siger han roligt.
Fra skolegang til professionel motorsport
Vejen til Formel 1 har dog ikke været uden udfordringer. I de tidlige teenageår skabte de mange løbsweekender og det omfattende fravær spændinger i hjemmet.
Hans mor, Anita, insisterede på, at uddannelse skulle prioriteres. Planen var, at hvis resultaterne i sporten ikke udviklede sig stabilt, skulle han vende tilbage til fuldtidsundervisning.
Den situation opstod aldrig. Resultaterne fortsatte med at pege opad, og som 15-årig overgik han til hjemmeundervisning for at forene skole og motorsport.
Det sociale liv led under fraværet, erkender han, og kontakten til mange af de tidligere klassekammerater er i dag begrænset.
Han overvejer fortsat at færdiggøre sine A-niveauer i matematik og kemi, selv om en Formel 1-sæson tæller 24 løb.
Ambitionen er tydelig. Hvis eksamenerne gennemføres, skal karaktererne være i top.
En barndomsdrøm med retning
Interessen for Formel 1 opstod allerede som fireårig foran fjernsynet derhjemme i Surrey.
Spørgsmålet til faderen var enkelt hvordan man nåede helt til tops i motorsport. Siden da har retningen været entydig.
Succes i karting førte til international opmærksomhed, og som 13-årig blev han en del af Red Bulls talentprogram.
En senere cøliakidiagnose ændrede ikke kursen. Dedikationen forblev intakt.
I dag fremstår Lindblad både analytisk og målrettet. Han taler om præstation, udvikling og langsigtede ambitioner med en modenhed, der matcher hans sportslige niveau.
Det skriver Independent.co.uk.
Ambitionen rækker længere
Debuten i Australien er en milepæl, men ikke slutmålet. Når talen falder på fremtiden, vælger han sine ord med omhu.
“Jeg arbejder hen imod at blive verdensmester en dag,” siger han.
For fem år siden lød udsagnet som ungdommelig selvtillid. I dag fremstår det som næste skridt i en plan, der indtil videre er fulgt bemærkelsesværdigt præcist.
