Mest læste i dag
Charles Leclerc har ikke planer om at forlade Formel 1 i nærmeste fremtid. Tydeligvis har han heller ikke lyst til at forlade Ferrari. Han har nemlig skrevet under på en ny kontrakt med holdet.
Hans seneste kontrakt stod til at udløbe efter denne sæson, men Ferrari ønsker at holde fast på ham. Derfor har de valgt at give ham en ny kontrakt, som den 26-årige monegasker har skrevet under på.
Det bekræfter Ferrari på sin hjemmeside.
Han har været en del af det italienske hold i mange år, da han tilbage i 2016 blev en del af deres akademi. To år senere fik han sin debut i Formel 1, hvor han har været siden.
I pressemeddelelsen siger Leclerc, at han er glad for at blive hos Ferrari.
"Jeg er meget glad for at vide, at jeg kommer til at bære Ferrari-dragten i mange sæsoner frem. At køre for dette hold har været min drøm siden jeg var tre år," siger han, og fortsætter:
"Jeg plejede at se Grand Prixet i Monaco fra min vens vindue ved Ste. Devote-svinget, og jeg kiggede altid efter de røde biler. Holdet har været min anden familie siden jeg kom til i 2016, og vi har opnået en masse sammen og kæmpet gennem tykt og tyndt gennem de seneste år."
På det seneste har der været en del rygter om Leclerc. Det har naturligvis været forårsaget af det faktum, at hans seneste kontrakt stod til at udløbe efter denne sæson.
Blandt andet har der været rygter om, at han kunne ende hos Mercedes. Årsagen til dette var, at der var forlydender om, at Lewis Hamilton kunne være på vej væk.
Fodbold
Tennis