Af: Jesper Bengtson
|
16/05/2025 17:22
Mest læste i dag
Max Verstappen, der er firedobbelt verdensmester, brugte sidste weekend på noget lidt usædvanligt.
Her sad han nemlig i en Ferrari på Nürburgring, hvor han kørte under navnet 'Franz Hermann'.
Mellem Formel 1-løbene i Miami og Imola sneg Verstappen sig ud i en Ferrari 296 GT3, og flere medier skriver, at han satte banerekord, selvom intet er bekræftet.
Hvor Verstappen slipper afsted med lidt fri leg, er det en helt anden snak hos Kevin Magnussens tidligere hold Haas.
Her sætter teamchef Ayao Komatsu en tydelig grænse for sine køreres fritidsaktiviteter, skriver mediet Motorsport.
"Nej," svarede han uden tøven, da han blev spurgt, om Oliver Bearman eller Esteban Ocon måtte gøre noget lignende.
"Max er flere gange verdensmester, ikke? Oli er en rookie. Selv Esteban har stadig meget at bevise. Han er fokuseret. Hvad er fordelen ved, at de deltager i et andet løb?" fortsatte han.
Ifølge Komatsu har kørerne rigeligt at se til med 24 løb i kalenderen, fysisk og mental træning samt arbejdet med ingeniørerne.
Og han har en pointe.
Formel 1 i dag er ikke, hvad det var i gamle dage, hvor en fyr som Jim Clark kunne suse rundt i en Lotus Cortina lørdag eftermiddag og vinde et Grand Prix om søndagen.
Der er en grund til, at nutidens kørere sjældent tager de chancer.
Ekstraløb rummer risiko, og det er sjældent, at sponsorer, kontrakter og brands tillader sidespring i biler fra andre fabrikater.
Så hos Haas forbliver fokus på Formel 1.
Fodbold
Tennis