Her er den eneste grund til, at Kimi Antonelli ikke kører for Ferrari

Af: Jesper Bengtson

|

16/05/2025 09:38

Formel 1
Foto: Michael Potts F1 / Shutterstock.com
Foto: Michael Potts F1 / Shutterstock.com
Der er én god grund.

Mest læste i dag

Der er dømt hjemmebanefølelse og højspænding, når Andrea Kimi Antonelli i weekenden sætter sig bag rattet på Imola.

Når den 18-årige Bologna-dreng skal køre i Italien, har han endda mulighed for at få sit navn i historiebøgerne.

Hvis alt flasker sig søndag, kan Antonelli blive den første italiener til at vinde et Formel 1-løb siden Giancarlo Fisichella triumferede i Malaysia i 2006.

Sådan skriver mediet F1 Oversteer.

Antonelli er ikke bare en ny dreng i klassen - han er også en rekordknuser.

I Miami blev han den yngste kører nogensinde i Formel 1 til at sikre en pole position, mens han i Japan førte løbet og kørte den hurtigste omgang.

Derfor endte han ikke i Ferrari

Det faktum at Kimi Antonelli er italiener, har naturligvis fået mange til at undre sig over, hvorfor han ikke er at finde hos Ferrari.

I virkeligheden er forklaringen både enkel og tankevækkende.

Ferrari havde nemlig chancen for at sikre sig det lovende talent. I sine unge år kørte Antonelli nemlig for et gokartteam med tætte bånd til Scuderiaen.

Alligevel tøvede det italienske storhold, og det endte med at få konsekvenser.

Mercedes slog nemlig til med det samme. Den tyske fabriksgigant handlede hurtigt og beslutsomt – og når en af motorsportens største ringer, er det svært at takke nej. Selv hvis hjertet banker for rødt.

"Jeg støttede bestemt Ferrari, før jeg kom til Mercedes," afslører Antonelli, som dog ikke afviser et fremtidigt skifte til det ikoniske italienske team:

"Jeg må sige, at jeg i øjeblikket er meget glad for, hvor jeg er, men i fremtiden ved man aldrig," siger han med et smil, der næppe går ubemærket hen blandt Ferraris talentspejdere.