Det er deres eneste chance.
Lige nu læser andre
Der er knas i maskinrummet hos Red Bull, og det er ikke bare gearkassen, der skurrer.
Mens McLaren buldrer fremad med både stil og fart, halser Red Bull efter, og det kan koste dyrt.
For når selv Max Verstappen begynder at se sig om efter nødudgangen, er det ikke længere bare børnesygdomme, men en reel krise, der truer holdets dominans.
Holdets mangeårige rådgiver, Helmut Marko, lægger ikke fingrene imellem, da han over for Sky Germany sætter ord på stemningen:
“Bekymringen er stor,” siger han, inden han fortsætter:
“Forbedringer skal komme i den nærmeste fremtid, så han har en bil, som han kan vinde med igen. Vi skal skabe et grundlag med en bil, så han kan kæmpe om verdensmesterskabet.”
Og det er netop dér, skoen trykker.
Det skriver mediet motorsport.com.
Verstappen – som stadig har kontrakt frem til 2028 – er kun blevet nummer ét én gang i år, i Japan, og ligger aktuelt på en tredjeplads i mesterskabet.
McLarens unge løver, Oscar Piastri og Lando Norris, har snuppet sejre mellem sig og ligner et hold med styr på sagerne.