Det er ikke Kevin Magnussen: Haas henter ny Formel 1-kører fra profilspækket hold

Af: Emil Martesen

|

07/04/2025 12:28

Formel 1
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ikke Kevin Magnussen.

Mest læste i dag

Man kan næsten høre dækkene hvine og champagnepropperne springe i det fjerne, for selvom det ikke er Kevin Magnussen, der stjæler overskrifterne denne gang, har Haas F1-teamet alligevel lavet en spændende manøvre i kulissen.

Den japanske udholdenhedskører Ryo Hirakawa skifter nemlig fra Alpines reservebænk til en mere aktiv rolle hos Haas i 2025. Og det sker ikke uden drama og dristige drømme.

Det skriver mediet motorsport.com.

Ryo Hirakawa er langt fra en grøn nybegynder.

Med en Le Mans-sejr fra 2022 i bagagen og hele to verdensmesterskaber i udholdenhedsracing, har han kørt flere kilometer end de fleste - bare ikke med F1’s små marginer og store spotlight.

Alligevel ser han nu frem til at kaste sig over opgaven med Haas med fuld fart frem:

"Jeg er spændt på at slutte mig til Haas F1 Team. Jeg sætter virkelig pris på denne mulighed, og jeg ser virkelig frem til en ny rejse med holdet", siger Hirakawa, inden han fortsætter:

"Jeg kører min første FP1-session i Bahrain, så for mig at have kørt to løbsweekender i træk er det spændende, og jeg kan ikke vente med at komme til Bahrain".

Fire FP1-sessioner og stor tillid

Hirakawa skal køre alle fire FP1-sessioner for rookies hos Haas i 2025.

Det hele starter i Bahrain, hvor han sætter sig i Oliver Bearmans bil. Senere følger Mexico, Barcelona og Abu Dhabi - hvor han afløser prominente navne som Esteban Ocon.

Toyota har længe haft et godt øje til Formel 1, selvom fabriksteamet pakkede sammen efter 2009.

Siden da har de holdt gryden i kog via teknisk samarbejde og talentudvikling, og det er netop her, Hirakawas chance er opstået.

"En sand fornøjelse"

Haas’ teamchef Ayao Komatsu er også mere end tilfreds med tilføjelsen:

"Det er fantastisk at byde Ryo velkommen til Haas F1 Team og få hans erfaring til at styrke vores viden og forståelse af VF-25", siger Komatsu, og fortsætter:

"Det er en sand fornøjelse at arbejde med en racer med hans køresans".

Og mens Alpine stadig har reservekørere på lager, må de nu se endnu en profil glide ud ad bagdøren, og direkte ind i pitgaragen hos en konkurrent.