Af: Nicolai Busekist
|
06/05/2024 19:47
Mest læste i dag
Kevin Magnussen er meget tæt på at få en karantæne i Formel 1 efter at have fået tildelt yderligere to strafpoint efter Miami Grand Prix.
Haas-køreren stødte sammen med Logan Sargeant i andet sving på omgang 28, hvilket sendte Williams-køreren ind i barrieren og udløste en Safety Car, der hjalp Lando Norris med at vinde.
I kampen om positionen skiftede Sargeant over for at tage linjen i andet sving, men Magnussen forsøgte at presse sin bil ind på indersiden af amerikaneren.
Begge blev indkaldt til afhøring om hændelsen, hvor stewarders endte med at give Magnussen to strafpoint for kollisionen. Det skyldes, at de havde vurderet, at han var 'helt skyldig i sammenstødet'.
Det bringer ham op på i alt 10 strafpoint i en periode over 12 måneder, efter han fik tildelt tre point for sin kørsel i sprintløbet, hvor han havde en meget hård kamp med Lewis Hamilton om ottendepladsen.
I alt fik danskeren 65 sekunders straf i løbet af weekenden samt de fem strafpoint. Det skriver mediet RacingNews365.
Her er alle Kevin Magnussens straffe under Miami Grand Prix-weekenden:
10-sekunders tidsstraf for at forlade banen og opnå en fordel i kampen mod Hamilton.
10-sekunders tidsstraf for at forlade banen og opnå en fordel i kampen mod Hamilton.
10-sekunders tidsstraf for at forlade banen og opnå en fordel i kampen mod Hamilton.
Tre strafpoint for de tre ovenstående hændelser.
Fem-sekunders tidsstraf for at forlade banen uden en berettiget grund.
10-sekunders tidsstraf for kollisionen med Logan Sargeant.
To strafpoint for kollisionen med Sargeant.
Drive-through-straf omdannet til 20-sekunders tidsstraf for at køre i pit under Safety Car uden at skifte dæk.
Fodbold
Tennis