Kevin Magnussen blev nr. 18 i Miami-sprinten: Derfor roser folk ham til skyerne
Af: Jesper Bengtson
|
06/05/2024 08:12
Mest læste i dag
Kevin Magnussens resultater i Miami har bestemt ikke været noget at råbe hurra for.
I lørdagens sprintløb blev det til en sidsteplads, inden han i kvalifikationen sluttede næstsidst. Til trods for dette, har den danske Haas-kører været et af de helt store samtaleemner.
Selvom man ikke skulle tro det, når man kigger på hans placeringer, så roses han nu til skyerne; og det skyldes primært hans agere i sprintløbet, der mindede om den, han havde i Saudi-Arabien.
Det kan bedst af alt beskrives som en rolle, hvor han skulle fungere som stopklods for de bagvedkørende biler.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Formålet med dette var, at han kunne beskytte holdkammeraten Nico Hülkenberg, der dermed kunne skabe et større hul til de hurtigere biler. Det var en stor succes for Haas at bruge denne strategi, da det medførte, at Hülkenberg hentede to point.
I kommentarfeltet på Haas' opslag om Miami-løbene, modtager Magnussen oceaner af ros:
"Hvor mange af Nicos point kan han takke Kevin for?", skriver en bruger, mens en anden får det formuleret på en lidt anderledes måde: "Mængden af drinks vi skylder Kevin på nuværende tidspunkt er vanvittigt".
Læner sig op ad karantæne
Lewis Hamilton lå for en stund bag Magnussen, og han slog det blot hen efter sprintløbet. Han forklarede dog, at han værdsatte, at Magnussen var åben omkring brugen af strategien.
Ifølge Ekstra Bladet er det dog ikke alle, der har set sådan på det. Stewards var nemlig ikke tilfredse, og de endte med at give i alt 35 sekunders straf til danskeren. Desuden fik han også en mødeindkaldelse om usportslig opførsel.
Men hvad der især er værd at bide mærke i er, at han fik tre strafpoint til licensen. Derfor har han i alt otte strafpoint på sin licens, hvor 12 point udløser en karantæne. Er han ikke varsom, kan han derfor blive tvunget til at sidde et løb over i denne sæson.