Af: Jesper Bengtson
|
06/06/2025 10:46
Mest læste i dag
Max Verstappen havde mere end bare en dårlig dag på kontoret under det spanske Grand Prix.
Et sammenstød med George Russell kostede ham en 10 sekunders tidsstraf, men alligevel var det reaktionen fra Mercedes' teamchef, Toto Wolff, der for alvor vakte opsigt.
Midt i stormen af kritik - også internt fra Red Bull-lejren - valgte Wolff at forsvare hollænderen.
"Jeg er nødt til at se på det igen. Jeg så det ikke tydeligt. Der er sandsynligvis flere vinkler," udtalte han kort efter løbet.
Sådan skriver mediet Racing.
Den tilsyneladende diplomatiske stil har fået flere eksperter til at spekulere i, om der er mere under overfladen.
Formel 1-journalisten Edd Straw påstår i 'The Race F1 Podcast', at Wolff forsøger at nedtone hele sagen:
“Det siger lidt om deres vision for fremtiden," siger journalisten.
Rygtet om et muligt Verstappen-skifte til Mercedes i 2026 har svirret længe, men får nyt liv.
Ikke nok med, at Wolff forsvarer den firedobbelte verdensmester, er der også uro i Red Bull-lejren.
Sagen om Christian Horners ledelsesstil og uenigheder internt i koncernen har pustet ild til rygterne om, at Verstappen er på vej væk.
Med store tekniske ændringer i horisonten og begge Mercedes-sæder åbne fra 2026, begynder puslespillet for alvor at tage form.
Christian Horner har angiveligt allerede haft samtaler med Russell som en mulig erstatning, hvis Verstappen smutter.
Hvad det bliver til, vil kun tiden vise.
Fodbold
Tennis