George Russell i stor kovending efter Max Verstappen-overraskelse: "Jeg tror der er et element, af..."

Af: Emil Martesen

|

05/06/2025 10:49

Formel 1
Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images
George Russel i stor kovending efter Max Verstappen-overraskelsen.

Mest læste i dag

Når Formel 1-stjernerne George Russell og Max Verstappen støder sammen, flyver gnisterne normalt om ørerne.

Og efter endnu et dramatisk sammenstød ved Spaniens Grand Prix kunne man godt tro, at Russell ville være godt gal i skralden.

Men overraskende nok ser det ud til, at Mercedes-køreren måske har taget et stort skridt mod at begrave stridsøksen - i hvert fald en smule.

Det skriver mediet f1oversteer.com.

Gamle konflikter blusser op

Russell og Verstappen kom igen på kant med hinanden, da den britiske Mercedes-kører pressede hollænderen ud af banen efter en genstart bag safety car.

Verstappen kvitterede senere med et lille 'tak-for-sidst'-skub, der kostede ham en 10-sekunders straf og en placering som nummer 10.

Det vakte minder om sidste års voldsomme skænderi i Qatar, hvor Verstappen angiveligt truede med at skubbe Russell 'ind i en væg', som ikke ligefrem var blide ord, når man sidder i en bil, der drøner 300 km/t.

Russell overrasker med ros til Verstappen

Men noget er ændret.

Journalisten Diego Mejia bemærkede efter Spaniens GP, at Russell pludselig taler om Verstappen på en usædvanligt positiv måde.

Russell har nemlig flere gange rost hollænderens evner til at presse det maksimale ud af en Red Bull-bil, der langt fra er lige så stærk som rivalernes McLaren:

”Jeg har hørt George tale om Max på en rigtig god måde i de sidste to løb,” fortæller Mejia, inden han fortsætter:

"Han anerkender Max' evner og hans racerfærdigheder. Men jeg tror, der er et element af fortiden, som stadig lurer. Når Russell får muligheden, prikker han stadig lidt til ilden.”

Kampen fortsætter på banen

Selvom Russell ser ud til at dæmpe sin retorik uden for banen, er han stadig fuldt fokuseret på at udfordre Verstappen på asfalten.

Briten er 26 point bag Verstappen i kampen om VM-titlen, men Mercedes' forbedrede præstation i Spanien giver håb om bedre tider.

Så måske er det blot et strategisk skift, eller også har Russell virkelig fundet respekt for sin rival.

Én ting er dog sikkert, og det er, at næste gang de to mødes på banen, så bliver det garanteret med speederen i bund og adrenalinen pumpende.