Af: Jesper Bengtson
|
15/07/2024 18:45
Mest læste i dag
Selvom Fernando Alonso er 42 år gammel, fortsætter han med at imponere i Formel 1.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Alonso er en af de mest erfarne kørere, og i et interview med 'Race Fans' har han nu delt sine tanker omkring forskellene på de ældre og yngre kørere.
"Jeg synes, den forrige generation var lidt mere ægte. Anderledes i karakter, i den måde de greb racerløb og livet an på. De var meget hårde konkurrenter," siger Alonso.
Det skriver AMP.Lasexta.
Ifølge Alonso har de unge kørere i dag fordel af omfattende forberedelser, akademier, avanceret simulatorarbejde og teknologi, som hjælper dem med at lære og forbedre sig hurtigt.
Men det er ikke kun på banen, at Alonso ser forskelle.
Han mener, at de nye kørere er mere forsigtige udenfor banen og måske mangler lidt af den rå karakter, som kendetegnede tidligere generationer.
"De er godt forberedte, men måske har de mistet lidt af deres egen karakter," påpeger Alonso.
Alonsos refleksioner fremhæver en interessant udvikling i Formel 1, hvor professionaliseringen og teknologiske fremskridt har ændret dynamikken i sporten.
Selvom de nye kørere har alle forudsætningerne for succes, minder Alonso os om, at den menneskelige faktor – personlighed og karakter – stadig spiller en vigtig rolle i motorsportens verden.
Den 42-årige spanier har over for Aston Martin gjort det klart, at han vil have handling og resultater - ikke bare tomme løfter, hvilket også afspejler, at han selv har den karakter, som han efterspørger hos den yngre generation.
Det er ikke nogen hemmelighed, at holdet skuffede fælt i Barcelona, hvor det blev til lige akkurat nul point for begge kørere.
Mike Krack, der er teamchef hos Aston Martin, har nu svaret på Alonsos truende ord omkring, at der skal ske noget.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
Fodbold
Tennis