Formel 1-boss med stor forudsigelse om Daniel Ricciardo

Af: Nicolai Busekist

|

18/02/2024 12:19

Han er kommet med en stor forudsigelse om Daniel Ricciardo, der i den kommende sæson skal køre for Visa Cash App RB.

Mest læste i dag

Daniel Ricciardo vendte tilbage til Formel 1 i sidste sæson, hvor han fik en plads på holdet, der dengang hed AlphaTauri. Forud for denne sæson har holdet skiftet navn til Visa Cash App RB, og han er stadig en af deres to kørere.

På holdet har de store forventninger til, hvad den australske stjerne er i stand til at præstere. Det er også tilfældet hos teamchef Laurent Mekies, der forventer, at Ricciardo vil være en af de bedste kørere i hele feltet.

I et interview med F1.com i forbindelse med lanceringen af deres VCARB-01, som er navnet på den bil, de skal køre med i 2024, kom han med stor ros til den australske stjerne. Han gjorde det klart, at han stadig ser ham som en af de bedste kørere i Formel 1.  

"Han er et utroligt aktiv for holdet. Der er ikke mange kørere i feltet med hans erfaring, så mange løbssejre, føling med bilen, og med den ånd for vores folk," sagde han.

"Hvis du har en stor gruppe mennesker, der bare er lidt mere motiverede på grund af al den energi, en kører kan formidle, gør det en forskel. Det er en skjult omgangstid. Ikke en du kan se på din tracker på væggen. Det gør en forskel."

"Det er fantastisk at have ham med om bord i forhold til fart, gejst og biludvikling. Han var på alles topliste indtil for et par år siden. Så havde han en hård periode. Vi er heldige at være dem, der genopbygger sammen med ham."

"Der er ingen grund til, at Daniel ikke er på samme bane som dem, der placerede ham på de her toplister for et par år siden. Han har fra den æra opnået erfaring og en masse læring om, hvordan han håndterer sin energi. Jeg ser ham som værende meget sulten, ekstremt motiveret og ekstremt fokuseret."