Glad Kevin Magnussen deler: Skriver under med nyt team

Af: Marcus Dam

|

11/02/2025 11:57

Formel 1
Foto: Shutterstock
Kevin Magnussen har delt en glædelig nyhed på sociale medier.

Mest læste i dag

Hans lillebror, Luca Magnussen, har netop underskrevet en aftale med Fortec Motorsports og skal køre en fuld sæson i det britiske GB4-mesterskab.

Racerblod i årerne

Den 15-årige Luca Magnussen tager nu næste skridt i sin motorsportskarriere. 

Efter flere år i karting skifter han nu til en formelracer og skal konkurrere mod Europas mest talentfulde unge kørere:

Kevin Magnussen delte nyheden på Instagram med ordene: "It runs in the family 🙌 My little brother has just signed with Fortec Motorsports for a full season in British GB4 Championship. So cool, Luca – congrats 🚀❤️".

Luca Magnussen stiller op for Fortec Motorsports, et team med en lang historie inden for motorsport.

Holdet har tidligere udviklet profiler som Juan Pablo Montoya og Heikki Kovalainen og sikrede sig mesterskabet i GB4 i 2024.


Klar til den næste udfordring

Luca Magnussen har imponeret med stærke præstationer i gokart.

Senest med en finalesejr i ROK Cup Italia og deltagelse i FIA Motorsport Games.

Hans test for Fortec Motorsports på Donington Park førte til en kontrakt, og han ser nu frem til den nye udfordring:

"Jeg er vildt glad over at kunne tage næste skridt i min karriere og stolt over at teame op med et så berømt og erfarent team som Fortec Motorsports. Holdet har allerede taget rigtig godt imod mig, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og vise, hvad jeg kan," siger Luca Magnussen ifølge Boxengasse.

Med en stærk opbakning fra både familie og team går den unge dansker en spændende sæson i møde, og Kevin Magnussen følger stolt med fra sidelinjen.