Günther Steiner tager os med bag kulissen: Her er Christian Horner og Toto Wolffs 'sande' personlighed
Af: Emil Martesen
|
18/11/2024 17:57
Mest læste i dag
Det kom som et stort chok for mange, da Haas meddelte, at man ikke ville fortsætte med at samarbejde med Günther Steiner. I mange år havde han nemlig været ham, der blev forbundet med det amerikanske hold.
Siden da har italieneren været ekspert for Formel 1, hvor han har gjort god figur på skærmen.
Derfor følger han stadig sporten som aldrig før, og gennem sin rolle som både teamchef for Haas og ekspert på tv, så har han været tæt på Formel 1’s største profiler.
Her har han haft en sjælden mulighed for at observere sportens to mest markante ledere, Toto Wolff og Christian Horner, på nært hold.
Efter syv år i spidsen for Haas opnåede han kultstatus blandt fans, særligt gennem Netflix-serien 'Drive to Survive', hvor han med en direkte og uhøjtidelig facon hurtigt vandt fansenes hjerter.
Selvom han ikke længere er aktiv som teamchef, trækker han fortsat på sine erfaringer og deler anekdoter fra motorsportens verden gennem sine optrædener som kommentator.
I sin nye bog 'Ufiltreret' tager Steiner læserne med bag kulissen, hvor han beskriver både Christian Horner fra Red Bull og Mercedes-chefen Toto Wolff:
"Jeg kan godt lide at tage p**s fra Toto og Christian fra tid til anden (eller det meste af tiden), men disse fyre er helt i toppen af en af de største sportsgrene på planeten", skriver Steiner.
Han fremhæver samtidig de forskelle, der præger deres personligheder og teams:
"Deres forskelle i karakter og personlighed – for ikke at nævne højden – stemmer nøjagtigt med kulturen i de hold, de repræsenterer".
Steiner har også observeret, hvordan dynamikken mellem Wolff og Horner har ændret sig gennem årene.
Under den intense mesterskabskamp i 2021 mellem Mercedes’ Lewis Hamilton og Red Bulls Max Verstappen var spændingerne på sit højeste, særligt i den berømte sæsonafslutning i Abu Dhabi.
De to ledere var tydeligt engagerede i at støtte deres respektive kørere, og rivaliseringen mellem dem kunne næppe være skarpere.
Det blev et drama, som Formel 1-fans verden over fulgte med stor interesse, og det indskrev sig som en af sportens mest mindeværdige øjeblikke.
Med Mercedes’ fald i dominans de seneste år er konflikten mellem Horner og Wolff dog aftaget, og Steiner bemærker, at de to chefer nu endda kan grine sammen af og til.
Dog er Formel 1’s politiske spil aldrig langt væk, og rygter om potentielle teamskift for kørere som Max Verstappen har genantændt rivaliseringen.
Steiner håber på fortsat underholdning fra duoen i årene fremover og ser deres rivalisering som en evig kilde til både spænding og humor i sporten.