Hvorfor bor så mange Formel 1-kørere i Monaco?
Af: Nicolai Busekist
|
23/05/2024 18:15
Mest læste i dag
Næsten halvdelen af den nuværende Formel 1-grid bor i Monaco. Denne weekends Monaco Grand Prix bliver derfor en kort tur fra deres glamourøse hjem.
Mercedes-chef Toto Wolff er en af de profiler, der bor der. Både Nico Rosberg, David Coulthard, Jenson Button og Mika Hakkinen bor også i Monaco. Desuden bor disse nuværende kørere i Monaco ifølge mediet Crash.net:
Lewis Hamilton
Max Verstappen
Charles Leclerc
Lando Norris
George Russell
Valtteri Bottas
Sergio Perez
Nico Hulkenberg
Alex Albon
De præcise placeringer af F1-kørernes hjem er naturligvis hemmelige. Men det er velkendt, at de alle bor i fyrstedømmet, som er en af verdens mindste nationer. Monaco har en befolkning på cirka 40.000 mennesker. En fjerdedel af indbyggerne er født der, herunder Ferraris Charles Leclerc.
En tredjedel af befolkningen er millionærer. At købe en ejendom i områderne Monte Carlo, La Moneghetti, Condamine, Larvotto, Fontvieille eller Monaco-Ville ville koste mere end i nogle af de mest eksklusive dele af London. Men hvorfor bor så mange F1-kørere i Monaco?
Skattemæssige årsager
Monaco er et skatteparadis for de rige. Alle, der ansøger om at bo i Monaco, skal bevise, at de har 500.000 pund (cirka 4,3 milliarder kroner) på deres bankkonto.
Hvis du derefter opholder dig i Monaco mere end 50% af kalenderåret, er der store økonomiske fordele at hente. Den lokale regering opkræver ikke nogen formue-, lokal-, ejendoms- eller kapitalgevinstskat fra Monacos indbyggere.
Sikkerhed
Højt profilerede personer har unikke behov. Monaco giver dem mulighed for at have privatliv og sikkerhed, hvilket livet i en storby ikke vil kunne tilbyde dem.
Der er blandt andet lokale love, der forbyder fotografering. Det er et stort problem for paparazzier. Monaco er kendt for at være sikkert, fordi dets rige indbyggere i mange tilfælde også selv har sikkerhedsfolk.
Desuden er der overvågningskameraer over hele Monaco, hvilket betyder, at nationen ikke har brug for en tung og synlig tilstedeværelse af politiet.
Rejser
F1-kørere rejser meget, og Monaco er et praktisk sted at opholde sig mellem deres rejser. Det ligger tæt på lufthavnen i Nice, hvorfra man kan lande og lette i et privatfly.
En heliport i Monaco kan transportere dig til Nice Lufthavn på syv minutter. F1-kørere vil desuden også kunne tage hjem til sig selv, når grandprixet er i byen.
Vejr
I modsætning til det triste vejr i Danmark, kan F1-kørere nyde solskinnet i fyrstedømmet. Det er mildt om vinteren, men herligt varmt om sommeren. I gennemsnit er der solskin i Monaco 300 dage om året.