I al hemmelighed: Mick Schumacher har haft samtaler med dette Formel 1-hold
Af: Jesper Bengtson
|
08/05/2025 21:18
Mest læste i dag
Mick Schumacher nægter at give slip på Formel 1-drømmen.
Den 26-årige tysker, som sidst sad i et F1-sæde i 2022 hos Haas, kæmper nu for at gøre comeback - og nu har han rettet blikket mod Cadillac, der debuterer i sporten i 2026.
Efter to hårde sæsoner hos Haas, hvor han kun skrabede 12 point sammen og satte holdets mekanikere på overarbejde med lidt for mange dyre uheld, blev Schumacher sendt ud i kulden.
Som om det ikke var nok, blev han ydermere kritiseret af den tidligere Formel 1-stjerne Mika Häkkinen, der mente, at Mick havde skadet sit ry så meget, at han ville få svært ved at gøre comeback i motorsportens kongeklasse.
Sådan skriver mediet F1 Oversteer.
Alpine, Sauber og Williams vinkede alle pænt farvel til ideen om at hente den unge tysker ombord.
I stedet fandt Mick midlertidig asyl hos Mercedes som reservekører - og nu som deltager i World Endurance Championship for Alpine, hvor han for nylig nappede en podieplads på Imola.
Men Formel 1 lurer stadig i baghovedet. Det er dér, han vil være, og Cadillac kan blive hans gyldne billet tilbage.
Har haft samtaler
Under Miami Grand Prix i maj blev Schumacher spottet i samtaler med Cadillac.
Ifølge F1-Insider mødte Mick op uden manager, og dét gjorde indtryk på ingen ringere end racing-legenden Mario Andretti, som angiveligt var 'særligt imponeret' over Schumachers engagement og ærlige dialog.
Men konkurrencen er brutal.
Sergio Perez og Zhou Guanyu har begge masser af erfaring og et stærkt marketingkort på hånden. Derudover er der amerikanerne Colton Herta og Jak Crawford, som Cadillac angiveligt drømmer om.
Faktisk har Frederik Vesti også tiltrukket sig interesse fra teamet.
Så hvad med Mick? Han er ikke favorit, men han er heller ikke helt ude. Hvis han kan blive ved med at levere stærke resultater i WEC og overbevise Cadillac om sit potentiale, er der stadig håb.