Af: Jesper Bengtson
|
19/03/2024 15:00
Mest læste i dag
At tage kørekort er måske ikke så let, som mange går og tror, og det er ikke udsædvanligt, at det tager flere forsøg at komme igennem både teori- og køreprøven.
Det kom den 18-årige Oliver Bearman til at føle på egen krop, da han først fik sit kørekort i andet forsøg.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Han har efter sit imponerende debutløb i Jeddah, hvor han endte på en flot syvendeplads, nu også erobret retten til at køre på de britiske landeveje, men altså ikke helt uden udfordringer.
Til trods for sine ekstraordinære færdigheder bag rattet på en Formel 1-bane, stødte Bearman på uventede problemer, da han skulle forsøge at få sit kørekort i første forsøg.
Han dumpede nemlig ved at lave en fejl ved et lyskryds, hvorfor han valgte at reagere prompte ved at skifte kørelærer til den 52-årige, David Currey.
Kørelæreren var imponeret over Formel 1-talentets ydmyghed og ivrige læringslyst og beskriver hele forløbet som en god oplevelse:
"Han virkede meget venlig og stillede en masse spørgsmål", siger Currey til The Sun og understreger, hvordan Bearman, på trods af sin allerede flotte karriere, stadig har begge ben plantet solidt på jorden.
Fodbold
Tennis