Kevin Magnussen efter forfærdelig 2023-sæson: Det er ikke noget, jeg nyder
Af: Nicolai Busekist
|
01/12/2023 08:00
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke har været en god sæson for Kevin Magnussen. Det har det faktisk ikke for Haas som helhed, hvorfor holdkammeraten Nico Hülkenberg heller ikke har haft en fantastisk sæson.
Den danske racerkører har selv gjort status på sæsonen, der gik på hæld i weekenden, hvor feltet kørte Abu Dhabis Grand Prix.
"Jeg tror som altid, at der er mange ting, man lærer, når tingene er svære, som man ikke ville have lært, hvis tingene var gået glat. Det skaber karakter og du bliver mere modstandsdygtig. Vi bygger modstandsdygtighed over for hårde tider," siger han til Motorsport.com.
Han understreger dog, at det ikke er noget, han nyder. Derfor har det heller ikke været en sjov sæson for den 31-årige racerkører.
"Det er ikke noget, jeg nyder. Jeg nød ikke dette år særlig meget, men der er altid en endnu en dag at kæmpe på. Og næste år er endnu en stor mulighed for os," siger han.
I interviewet siger han også, at han ikke vil kritisere Haas, selvom tingene halter. Han mener, at alle har et ansvar for dig, og derfor er han også en del af det.
"Jeg tror ikke, det hjælper holdet. Det er en holdsport, og vi er alle med. Vi er alle ansvarlige, og jeg vil ikke være en hellig ko her. Jeg er en del af problemet, ligesom alle andre teammedlemmer hos Haas," lyder det.
"Og vi er nødt til at holde sammen og komme tilbage, som vi har gjort tidligere. Dette hold har vist et stort potentiale i lang tid, og det er på tide, at vi konsekvent når vores mål. Jeg tror på, at talentet og potentialet er stort på dette hold, så jeg vil gerne være med til at skubbe det fremad og vise, hvad vi kan."