Kevin Magnussen reagerer på chok-fyring i Haas

Af: Henrik Rothenbücher

|

10/01/2024 20:55

Formel 1
Foto: Qian Jun/Getty Images
Kevin Magnussen har været hurtigt ude at reagere efter chokmeldingen om Günther Steiners fyring i Haas.

Mest læste i dag

Tidligere på aftenen sprang der lidt af en bombe i Formel 1-verdenen, da Kevin Magnussens teamchef i Haas-F1, Günther Steiner, forlod pladsen som holdchef.

Meldingen kom fra Haas-ejer, Gene Haas, der blandt andet takkede Günther Steiner for sin tjeneste i Haas siden 2014, og efterfølgende fortalte han, at man nu vil fokusere lidt mere på ingeniørarbejdet i Haas, og derfor er den tidligere direktør for ingeniørarbejde Ayao Komatsu, blev teamchef i Haas.

"Jeg vil gerne starte med at udtrykke min tak til Guenther Steiner for alt hans hårde arbejde i det seneste årti, og jeg ønsker ham alt godt i fremtiden," sagde teamets ejer, Gene Haas, inden han fortsatte:

"I vores fremadrettede arbejde som organisation var det tydeligt, at vi skal forbedre vores præstationer på banen. Ved at udnævne Ayao Komatsu som teamchef har vi i bund og grund ingeniørarbejde i hjertet af vores ledelse," sluttede han.

Kevin Magnussen reagerer: 'Tak Günther'

Günther Steiner er den teamchef, som Kevin Magnussen har haft i længest tid, mens danskere har kørt Formel 1. Det er over to omgange, hvor det først var i 2017 og igen i 2022, efter at Kevin Magnussen ellers havde mistet sit sæde.

Danskeren var også hurtig til reagerer på Steiners fyring, hvor K-Mag har skrevet følgende på Instagram:

"Tak Günther. Tak for at tage mig med på rejsen i 2017, og tak for at hente mig tilbage igen i 2022. Det har både været sjovt og yderst udfordrende, men aldrig kedelig. Tak for alt, og alt det bedste fremover,"

Opslaget på Instagram har allerede fået 73.000 likes og et hav af kommentarer. Indtil videre har ingen af Formel 1-kørerne kommenteret på Magnussens opslag, men mange af følgerne er kommet med diverse referencer til Netflix-dokumentaren 'Drive to Survive' hvor Günther Steiner i den grad har været et trækplaster.