Mest læste i dag
Kevin Magnussen fik en fin start på lørdagen, da han kørte sig til en 10.-plads i sprintløbet. Få timer senere kunne han dog ikke helt finde samme niveau fra under kvalifikationen, hvor han meget skuffende sluttede på en 17.-plads.
Det betyder naturligvis, at det kan vise sig at blive svært for den danske racerkører at hente point i søndagens løb. Desuden blev han igen overgået af sin holdkammerat Nico Hülkenberg, der kørte en flot kvalifikation og sluttede som nummer ni.
Det er dog værd at nævne, at danskeren ikke havde de bedste forudsætninger for at klare sig godt i kvalifikationen. Allerede i Q1 kom han under pres, fordi han måtte holde i garagen i et stykke tid, da der var problemer med bilen.
På grund af den lange ventetid havde han kun et enkelt forsøg til at placere sig i top-15, så han kunne gå videre til Q2. Det lykkedes ikke for ham, hvilket potentielt kan have været forårsaget af et gult flag, der blev forårsaget af Logan Sargeant, der kørte af banen.
Magnussen var dog ikke ene om at skuffe i kvalifikationen. Det samme gjorde Lewis Hamilton, der ikke fik det optimale ud af sin Mercedes. Han sikrede sig en rigtig flot 2.-plads i sprintløbet, men han kunne slet ikke få det til at fungere i kvalifikationen, hvor han blev nummer 18.
Starten på denne sæson har været fornuftig for Magnussen, da han har scoret et enkelt point i de første fire løb. Det formåede han at gøre, da han kørte sig til en 10.-plads i Australien.
Fodbold
Tennis