Kevin Magnussen vender tilbage til Formel 1: Bliver holdkammerat med titel-konkurrent
Af: Emil Martesen
|
01/04/2025 10:28
Mest læste i dag
(Dette var redaktionens bud på en aprilsnar. Desværre vender Kevin Magnussen ikke tilbage til Formel 1 i denne omgang. Du kan læse hele aprilsnaren herunder)
Når man siger 'som et lyn fra en klar himmel', plejer, det at være en overdrivelse. Men i dag, den 1. april, er det den mest dækkende beskrivelse for den overraskende nyhed: Kevin Magnussen vender tilbage til Formel 1 - og det som ny mand hos Red Bull Racing.
Efter flere år med op- og nedture i motorsportens kongeklasse og et smut til det amerikanske IndyCar og sportsvogne, var der mange, der havde sat et punktum bag Magnussens Formel 1-karriere.
Men nu sætter han altså foden hårdt på speederen igen.
Det skriver mediet Kevin Magnussen Vender Tilbage.dk
"Kevin har stadig farten i blodet og ilden i øjnene," siger Formel 1-ekspert Rans Lirpa, som har fulgt Magnussens karriere tæt, inden han fortsætter:
"Han har en evne til at hive noget ekstra frem, når det virkelig gælder, og Red Bull kan bruge præcis den slags punch ved siden af Verstappen."
Se sport fra din nye tablet
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Makkerpar med Max
At Kevin Magnussen skal køre for Red Bull - og altså side om side med tredobbelt verdensmester Max Verstappen - kommer som lidt af et chok i motorsportsverdenen. Mange havde forventet en mere konventionel løsning.
"De fleste troede, Red Bull ville gå med en ung junior fra deres akademi," forklarer Rans Lirpa, inden han fortsætter:
"Men Christian Horner har aldrig været bange for at ryste posen. Og Kevin? Han kan både skubbe til Verstappen og samtidig holde hovedet koldt. Det bliver en eksplosiv kombination."
En karriere med både benzin og drama
Kevin Magnussen debuterede i Formel 1 med McLaren i 2014 og kørte siden for blandt andet Renault og Haas. Hans tid i sporten har været præget af både højt tempo og lidt for mange tekniske uheld – men aldrig mangel på kampgejst.
"Han er typen, der hellere går igennem muren end udenom, og det passer faktisk meget godt ind i Red Bulls filosofi." griner Rans Lirpa.
Dansk dynamit på vej
Om det bliver til pokaler, podier eller blot drama - det må tiden vise. Men én ting er sikkert: Kevin Magnussen er tilbage, og Formel 1 bliver lidt mere dansk - og lidt mere vild - i 2025.