Af: Nicolai Busekist
|
12/12/2023 10:03
Mest læste i dag
2023 har ikke været et godt år for Lewis Hamilton. Den britiske stjerne havde håbet på at kunne konkurrere om verdensmesterskabet med Max Verstappen, men sådan gik det ikke.
Tværtimod endte Verstappen med at dominere en stor del af sæsonen. Efter at have vundet sæsonens sidste løb i Abu Dhabi, havde den hollandske stjerne vundet 19 løb i denne sæson.
Derudover blev to løb vundet af Sergio Perez, hvilket bringer Red Bulls totale antal sejre op på 21 i denne sæson. Kun ét løb blev ikke vundet af Red Bull, hvilket var Carlos Sainz’ sejr i Singapore.
Derfor er der naturligvis mange kørere, der gerne ville side bag rattet i en Red Bull. En af dem, der har været åben omkring sit ønske om dette, er Hamilton.
"Enhver kører her ser på Red Bull-bilen og ville elske at køre den bil. Jeg siger ikke, at jeg ikke ville elske at køre den bil og føle, hvor god den er. Enhver kører ville elske at mærke det," sagde han ifølge F1i.com.
Han understregede dog, at han fortsat bakker op om Mercedes. Det er naturligvis også derfor, at han har underskrevet en ny toårig aftale med holdet. Det betyder, at han er en del af Mercedes' hold frem til udgangen af 2025-sæsonen.
"Vi har haft to svære år, og hvis vi arbejder på at slå den bil, vil det være en langt bedre følelse end at sætte sig ind i den bedste bil," sagde han.
"Det ville ikke gøre meget for mig at sætte mig ind i den bil, der er den mest dominerende nogensinde. At arbejde med mit hold for at bygge på og være i stand til at slå dem, ville være bedre for mit eftermæle."
Fodbold
Tennis