Af: Nicolai Busekist
|
08/07/2024 11:48
Mest læste i dag
Lewis Hamilton var søndag første mand over stregen ved Storbritanniens Grand Prix, der blev kørt på Silverstone. Det er første gang siden 2021-sæsonen, at den britiske stjerne har vundet et løb i Formel 1.
Det er dog ikke den eneste grund til, at det var en speciel sejr for den 39-årige stjerne. Det var samtidig sejr nummer 104 i karrieren, ligesom han satte en helt særlig rekord.
Hamilton har vundet løbet på Silverstone intet mindre end ni gange. Dermed har han taget rekorden for at have vundet flest Formel 1-løb på den samme bane. Frem til søndagens løb delte han rekorden med Michael Schumacher.
Mercedes kunne derfor juble over, at de endelig fik en ny sejr hevet i land til Hamilton. Helt så godt gik det ikke for George Russell, der ellers startede forrest. Han var nemlig nødt til at udgå på grund af tekniske problemer med sin bil.
Med omtrent 20 omgange tilbage af løbet, udgik den britiske stjerne, hvilket var en gave for danske Kevin Magnussen. Det betød, at han rykkede op på en 11.-plads og derfor var tæt på pointene.
Desværre kunne han ikke køre sig ind i pointene, men måtte i stedet tage til takke med en 12.-plads. han var den første til at skifte fra regndæk til tørvejrsdæk, men det blev gjort en anelse for tidligt, hvorfor han endte med at tabe tid på det.
2.-pladsen tog Max Verstappen sig af, da han med få omgange tilbage overhalede Lando Norris i hans McLaren. Han kunne dog holde fast i sin 3.-plads, hvorfor der var to briter på podiet på Silverstone.
De britiske fans havde sandsynligvis håbet på, at det kunne blive til tre briter, da hhv. Russell, Hamilton og Norris klarede sig bedst i kvalifikationen.
Fodbold
Tennis