Af: Nicolai Busekist
|
31/12/2023 10:00
Mest læste i dag
Red Bull kan bryste sig af at stå bag en af de mest dominerende sæsoner i Formel 1. I 2023 vandt de nemlig 21 ud af 22 løb, ligesom de vandt begge mesterskaber.
Selvom de i den seneste sæson var markant bedre end konkurrenterne, er der dog stadig plads til forbedringer. Sådan lyder det fra holdets store stjerne, Max Verstappen.
Han er overbevist om, at der er behov for at forbedre bilen, så den bedre kan håndtere med lav hastighed og høje kerbs. Dermed vil de have bedre forudsætninger for at klare sig godt på gadebaner, hvor de i 2023 ikke var helt så dominerende.
Af denne grund formåede Red Bull heller ikke at vinde i Singapore, hvilket var det eneste løb i sæsonen, de ikke vandt. I stedet kunne Ferrari glæde sig over, at Carlos Sainz var første mand over målstregen.
Selvom RB19 statistisk set er den mest dominerende bil i Formel 1's historie, er Verstappen derfor ikke helt tilfreds. Han har dog udtalt til Autosport, at det hjælper, hvis 'vi ved, hvilken retning, vi arbejder i'.
"Jeg tænker primært kun på gadebaner, sving med lav hastighed og kerbs," svarede hollænderen, da han blev spurgt, hvor Red Bull kan forbedre sig.
"I forhold til den slags ting, mener jeg ikke, at vi er de bedste i øjeblikket."
Derfor har Red Bull lidt af lave, inden det bliver tid til at tage hul på næste sæson. Og holdets tekniske direktør, Pierre Wache, bekræfter, at de allerede er i gang med dette.
Verstappen har tidligere udtalt sig om, hvad han forventer af næste sæson. Her har han udtalt, at han forventer, at den kommende sæson vil være markant tættere end 2023-sæsonen.
Fodbold
Tennis