Max Verstappen vil have ændret denne regel i Formel 1
Af: Nicolai Busekist
|
04/01/2024 09:00
Mest læste i dag
I sidste sæson endte det med at koste dyrt for både Lewis Hamilton og Charles Leclerc, der blev diskvalificeret på grund af en særlig regel.
Max Verstappen har nu afsløret, at det ikke er en regel, som han er specielt stor fan af. Derfor mener han også, at det er sted, hvor der er plads til forbedringer.
I forbindelse med USA's Grand Prix blev både Leclerc og Hamilton diskvalificeret, da deres biler ikke overholdt de tekniske forskrifter efter løbet. Det var i høj grad forårsaget af de regler, der følger med en løbsweekend med sprintformat.
I Austin blev det først opdaget, at der var en meget ujævn overflade på banen. Det var dog først efter kvalifikationen, at det for alvor gik op for holdene. Og her var bilerne allerede kørt ind i parc fermé.
Hvis Hamilton eller Leclerc skulle have lavet om på deres opsætning, ville det derfor have betydet, at de skulle starte fra pitlane. I stedet besluttede de sig for at satse.
Nu har Verstappen slået fast, at han mener, at man er nødt til at se på denne regel.
"Hvis du gik den forkerte vej i FP1, er du fastlåst til den opsætning resten af weekenden. Det er virkelig ærgerligt," siger han ifølge RacingNews365.
"Vi har haft nogle rigtig gode sprintweekender i år, men jeg var ikke helt tilfreds. Tag kørehøjden i Austin. Mercedes og Ferrari satte ikke deres biler for lavt med vilje."
"Men når du først tager det forkerte valg (med hensyn til opsætning, red.), er der ingen vej tilbage. Du kan højst ændre noget med dæktrykket. Men hvis de foreskrevne værdier allerede er meget høje, så er du blevet set."
Verstappen har også en idé til, hvordan dette problem kan løses i fremtiden. Han mener, at det vil være en fordel at have to forskellige parc fermé i løbet af weekenden.
"En parc fermé til lørdag og en parc fermé til søndag, for eksempel," siger den hollandske stjerne.