Af: Nicolai Busekist
|
29/02/2024 17:05
Mest læste i dag
Max Verstappen har ikke lagt skjul på, at han ikke er fan af, at de skal køre for mange løb i hver sæson i Formel 1. Derfor mener han, at Formel 1 er nødt til at kigge på, hvordan de kan skrue ned for antallet af løb.
Det har han udtalt sig om forud for det første løb i denne sæson, som finder sted lørdag i Bahrain.
Her gjorde han det klart, at han mener, at de allerede har for mange løb i sæsonen. Derfor mener han, at der er behov for at skrue ned for antallet i fremtiden.
"Jeg føler, at vi allerede er langt over grænsen for antal løb. Jeg ved, at jeg stadig er meget ung, men jeg ved også, at jeg ikke gør det her i 10 år mere, hvis vi skal køre 24 løb," sagde han ifølge RacingNews365.
"Det handler også om kvalitet frem for kvantitet, og jeg har sagt det før: Det her er ikke bæredygtigt. Jeg elsker at køre racerløb, og jeg gør det meget også uden for F1. Men på et tidspunkt begynder du at se på livskvaliteten, og hvor meget du er væk for at dyrke den sport, du elsker."
"På et tidspunkt ville jeg foretrække at være hjemme og fokusere på andre projekter. Det er vanvittigt, hvor meget vi skal køre. Jeg elsker det. Nu er det ikke et problem, men jeg ved, at om et par år, vil det være helt anderledes."
"Så vi skal helt sikkert se nærmere på det, for hvis man er nødt til at begynde at rotere kørere, er det lidt skørt. Det er sådan, jeg har det. Og der er sikkert flere kørere, der har det sådan, men det er op til F1."
"Men hvis folk i sporten begynder at forkorte deres karrierer, fordi det er for meget, synes jeg, det er en skam. Så forhåbentlig kan vi se på det i fremtiden."
Fodbold
Tennis