Af: Jesper Bengtson
|
11/08/2024 10:44
Mest læste i dag
Det er ikke gået nogens næse forbi, at Lewis Hamilton skifter til Ferrari meget snart.
Efter mange år hos Mercedes, har briten besluttet at vinke farvel, og derfor har teamet i længere tid været på jagt efter en erstatning.
Og nu ser det ud til, at de har fundet ham.
Det er den unge italiener, Andrea Kimi Antonelli, der angiveligt er blevet valgt som Hamiltons afløser, og som dermed får et par store sko at udfylde.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Mercedes' teamchef, Toto Wolff, havde håbet på at sikre Max Verstappens underskrift, men det kommer ikke til at ske i denne omgang.
Den kun 17-årige italiener, Antonelli, står nu over for en kæmpe udfordring og mulighed på samme tid.
Ifølge Automundo bliver den store nyhed officielt afsløret ved det italienske grandprix i Monza, hvor den unge mand kommer til at have 'hjemmebane' fremover.
At følge i fodsporene på en legende som Hamilton er ingen let opgave, men med talentet og støtten fra et stærkt team, har han potentialet til at skrive sin egen historie i Formel 1.
Det store sats markerer begyndelsen på en ny æra for Mercedes, som skal forsøge at komme til top i motorsportens kongeklasse uden sin hidtil bedste kører.
Med Antonelli i bilen håber teamet på, at de kan dominere så meget, som de tidligere har gjort.
Fodbold
Tennis