Af: Jesper Bengtson
|
10/08/2024 08:30
Mest læste i dag
Formel 1 er ikke kun en af de mest spændende og teknisk avancerede sportsgrene i verden, men også en af de mest lukrative.
Kørerne er ikke blot eliteatleter, men globale superstjerner, som tjener enorme summer på deres talent og dedikation.
Med præmiepenge, sponsorater og lukrative kontrakter tjener disse kørere så mange penge, at man næsten ikke kan forstå det.
En nylig liste fra mediet Estadao løfter sløret for, hvilke fem Formel 1-stjerner der tjener mest - og tallene er mildest talt svimlende.
På en delt femteplads finder vi George Russell og Fernando Alonso, som begge tjener 125 millioner kroner om året.
George Russell, der kører for Mercedes, har hurtigt etableret sig som en af de mest lovende kørere i sporten. På den anden side er Fernando Alonso en ældre herre, som har hele to verdensmesterskaber på cv'et.
På listens fjerdeplads finder vi Lando Norris, der med sine 140 millioner kroner årligt også viser, at unge talenter kan være yderst værdifulde.
Norris, som kører for McLaren og for nylig vandt sin første Grand Prix-sejr, har begejstret fans med sin aggressive kørestil og karismatiske personlighed, som også har gjort, at han får mad på bordet.
Charles Leclerc indtager tredjepladsen med en årlig indtægt på 237 millioner kroner.
Den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton tager andenpladsen med en imponerende årlig indkomst på 314 millioner kroner.
Hamilton, der kører for Mercedes, er ikke kun en af de mest succesrige kørere i sportens historie, men også en markant personlighed uden for banen.
Den eneste, der overgår briten - mål på indtjening - er Verstappen, som tjener hele 383 millioner kroner om året.
Ovenstående tal viser tydeligt, hvor lukrativt det kan være at være topkører i Formel 1.
Fodbold
Tennis