Oscar Piastri om mareridtsscenarie: Kommer med overraskende svar

Af: Jesper Bengtson

|

03/06/2025 14:17

Formel 1
Foto: Jay Hirano Photography / Shutterstock.com
Foto: Jay Hirano Photography / Shutterstock.com
Piastri lægger ikke fingre imellem.

Mest læste i dag

Hos McLaren er det ikke kun omdrejningstælleren, der stiger.

Spændingen mellem Oscar Piastri og Lando Norris er også i top, nu hvor begge kørere ligger med snuden i front.

Selvom de kæmper hårdt internt, er der én mand, de begge skal holde særligt øje med.

I Red Bull-lejren lurer Max Verstappen, som er klar til at gribe chancen og snuppe titlen, hvis McLaren-drengene snubler.

Sådan skriver mediet Racing News 365.

Midt i kampen om både point og prestige er Oscar Piastri iskold og ærlig.

Han ved godt, at Verstappen kan slå til og ødelægge McLarens fest, hvis interne dueller ender med at koste dem dyrt.

Scenariet er ikke usandsynligt i år.

Piastri fører med 186 point, Norris er lige i hælene med 176, mens Verstappen, der kæmper alene for Red Bull, har sneget sig op på 137.

Efter et mindre heldigt løb i Spanien er hollænderen kun 49 point bagud. Det er meget, men ikke umuligt at hente når man hedder Max og plejer at lave mirakler på fire hjul.

Piastri tager det dog med ro.

Han tror på McLarens filosofi om at lade begge kørere konkurrere på lige vilkår. Ingen teamordrer, ingen favorisering - bare ren og skær kamp til stregen.

Hvis det så ender med, at Verstappen stjæler titlen, så må det være sådan, påpeger australieren.

"Hvis vi bliver slået af Max, ville det selvfølgelig gøre ondt, men vi ville vide, at vi begge havde samme mulighed," udtaler han.