Ralf Schumacher, som i dag er 49 år gammel, stoppede med at køre Formel 1 for mange år tilbage.
Det betyder dog ikke, at han kan undvige offentlighedens øjne og nysgerrighed, og nu vækker en helt særlig nyhed fra privatlivet opsigt.
Ralf Schumacher, som er bror til Michael Schumacher, er nemlig sprunget ud som homoseksuel.
På sin Instagram-profil har Ralf Schumacher delt et billede med sin partner med en tilhørende tekst om kærlighed og partnerskab:
"Det smukkeste i livet er, når man har den rigtige partner ved sin side, som man kan dele alt med," skriver Schumacher, der i dag arbejder som Formel 1-ekspert.
Opslaget har hurtigt fået stor opmærksomhed, og har i skrivende stund modtaget over 300.000 likes og knap 20.000 kommentarer. Kommentarerne er en overflod af positive reaktioner fra både fans og kendte.
"Jeg elsker jer begge så højt. Du har den bedste partner, Etienne, du nogensinde kunne forestille dig. Efter to år kan du endelig vise din kærlighed til verden," skriver den tyske sangerinde, Carmen Geiss.
Han har tidligere været gift med Cora Schumacher, og sammen har de sønnen David Schumacher. Parret blev skilt i 2015.
Ralf Schumacher kørte i Formel-1 i ti år og vandt seks løb, mens hans bror anses som en af de største gennem tiden med syv verdensmesterskabstitler på CV'et.
For lidt over 10 år siden kom frem, at Michael Schumacher havde været involveret i et alvorligt skiuheld under et ophold i Frankrig, der sendte ham i koma.
Hans helbredstilstand har siden uheldet været et velbevaret hemmelighed, og familien har valgt at holde oplysninger om hans tilstand private.