Regelændringer til Formel 1: Christian Horner forudsiger kolossalt problem

Af: Jesper Bengtson

|

14/05/2025 15:21

Formel 1
Foto: Mark Thompson/Getty Images
Foto: Mark Thompson/Getty Images
Det bliver ikke ligefrem let, lyder meldingen.

Mest læste i dag

Når Formel 1-feltet triller ud i 2026-sæsonen, bliver det med slankere biler - i hvert fald på papiret.

De nye tekniske regler dikterer, at bilerne skal veje 724 kg plus dæk, hvilket er hele 76 kg mindre end det, de må veje på nuværende tidspunkt.

Målet er hurtigere og mere adræt kørsel, men ifølge Red Bulls teamchef, Christian Horner, kan det blive en usandsynligt dyr slankekur.

Sådan skriver mediet Racing News 365.

"Et tal blev plukket ud af luften for bilens vægt," udtaler Horner til pressen, hvilket vidner om, at han ikke ligefrem er begejstret.

De nye regler betyder, at holdene skal trylle med gram for at nå målet – samtidig med, at motorerne er tungere end nogensinde.

De seneste års vægtøgning i F1 er ikke kommet ud af det blå.

Ting som Halo (beskyttelsesudstyr, red.) og de komplekse hybridmotorer vejer tungt – både fysisk og økonomisk. De gamle V8-motorer fra før 2013 var nærmest letvægtere til sammenligning.

Nu står holdene over for en kolossal udfordring, hvis man spørger Horner: "Det koster kolossalt meget penge at spare vægt," siger han.

Man kan ikke bare slibe lidt af undervognen og kalde det en dag. Her taler vi om brug af eksotiske og ekstremt dyre materialer, kompromisser i bilens opbygning og måske en tand mindre dessert til ingeniørmøderne.

Mercedes-boss Toto Wolff er enig og kalder vægtreduktionen for en hårfin balanceøvelse.

Så måske bliver 2026-sæsonen den, hvor kiloene falder – og budgetterne eksploderer. Det vil kun tiden vise.