Af: Emil Martesen
|
21/11/2024 17:57
Mest læste i dag
Formel 1-sæsonen har budt på dominans fra Red Bull, med Max Verstappen som det ubestridte højdepunkt.
Mercedes, Ferrari og McLaren har kæmpet om at hænge på, mens midterfeltets teams, herunder AlphaTauri, hvor Yuki Tsunoda kører, har haft blandede resultater.
Tsunoda har haft en sæson med både op og nedture, men går weekendens Grand Prix i Las Vegas, som det gjorde for ham i lufthavnen, så bliver der ikke nogen grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet for Formel 1-stjernen.
Da Yuki Tsunoda ankom til USA forud for løbet, blev han mødt af en uventet hindring i paskontrollen.
Den japanske Formel 1-kører blev tilbageholdt af amerikanske myndigheder og udsat for et grundigt forhør:
"Heldigvis lukkede de mig ind efter nogle diskussioner. Rent faktisk efter mange diskussioner. Jeg blev næsten sendt hjem. Alt er godt nu, heldigvis", lød det fra ham ifølge Autosport.
Problemerne opstod, selvom Tsunodas visum og papirer var i orden, hvilket tidligere havde sikret problemfri indrejse til løbene i Austin, Mexico City og São Paulo.
Han forklarede, hvordan han blev ført ind i et rum uden mulighed for at kontakte sit team eller sin personlige træner, der ellers rejste sammen med ham:
"Pludselig satte de mig ind i et rum, og jeg spurgte, om jeg ikke kunne få selskab af min rejsekammerat. Måske han kunne forklare dem lidt mere om mig og situationen i Formel 1. Men de tillod ikke, at jeg tog kontakt til nogen. Jeg ønskede også at ringe til teamet eller F1. Men i det rum kan du ikke gøre noget", fortalte han videre.
Tsunoda spekulerede humoristisk på, om hans tøjvalg havde noget med situationen at gøre:
"Måske fordi jeg havde en pyjamas på, og farven var lidt … Jeg ved det ikke. De pressede meget på, og jeg måtte ikke sige noget", lød det fra ham med et grin og tilføjede, at diskussionerne blev temmelig ophedede, før han endelig fik lov at rejse ind.
Fodbold
Tennis