Ud af det blå: Mercedes henter stor Formel 1-stjerne

Af: Emil Martesen

|

27/11/2024 15:57

Formel 1
Foto: Jay Hirano Photography / Shutterstock.com
Foto: Jay Hirano Photography / Shutterstock.com
Mercedes henter en stor Formel 1-stjerne.

Mest læste i dag

Valtteri Bottas er en af Formel 1-feltets mest vellidte profiler.

Men ved udgangen af denne sæson, så træder han tilbage fra en fast plads på gridden.

Den finske kører, der siden 2017 har været en kendt skikkelse i motorsportens kongeklasse, vil dog stadig have en tilknytning til sporten, da han næste år bliver reservekører for Mercedes – et team, han tidligere har haft stor succes med.

Beslutningen blev bekræftet under Las Vegas Grand Prix, hvor både Bottas og Mercedes-chef Toto Wolff satte sin signatur på aftalen.

Det skriver det finske medie mtvuutiset.fi.

Tæt relation

Den finske kører har bestemt gjort god figur for Mercedes-mandskabet, og han opnåede flere sejre og bidrog væsentligt til holdets dominans i perioden.

Wolff var også Bottas' manager dengang, og de har haft en tæt relation gennem mange år.

Selvom Bottas nu skifter til en reservekørerrolle, kan det meget vel blive et springbræt til nye muligheder.

Autosport har allerede spekuleret i, at Bottas kunne være en oplagt kandidat til et kommende Cadillac-team i Formel 1.

General Motors, der står bag Cadillac, har fået grønt lys til at deltage i F1 fra 2026, og det forventes, at holdet vil satse på en erfaren kører for at sikre stabilitet.

Indtil da vil Bottas sandsynligvis fortsætte med at holde sig skarp som en del af Mercedes' setup, hvor han ikke kun vil stå klar som backup, men også potentielt deltage i testkørsler og udviklingsarbejde.