Mest læste i dag
Det er aldrig sjovt for et hold at skulle klare sig uden en af de største stjerner i truppen. Dette er gældende, hvad enten der er tale om håndbold, fodbold eller en helt tredje sportsgren.
Derfor bliver det naturligvis heller ikke sjovt for Aalborg Håndbold, at de i den kommende tid er nødt til at klare sig uden Mikkel Hansen. Han er nemlig den største stjerne i truppen.
På det seneste har han døjet med problemer med lysken, hvilket har fået den nordjyske klub til at give ham en pause. Formålet med dette er, at han forhåbentlig kan nå at blive klar til den afgørende fase af sæsonen.
Det skriver Nordjyske.
Direktør Jan Larsen fortæller, at klubben ikke har råd til at satse på at sende Mikkel Hansen (eller andre spillere) på banen, hvis de har skader. Derfor har de valgt at give ham en pause.
"Der er ikke noget, der tyder på, at han ikke kan spille i en længere periode, men han har døjet med en overbelastningsskade, og den er vi nødt til at passe på med. Så derfor må han sidde over," siger han til B.T.
"Vi må give ham en pause for ikke at forværre skaden. Jeg håber ikke, at han er ude ret længe."
Det betyder også, at Mikkel Hansen ikke er med, når Aalborg Håndbold skal i aktion onsdag. Her tørner de sammen med polske Kielce i Champions League.
Heldigvis befinder de sig i en god position i Champions League. Derfor er det meget sandsynligt, at onsdagens kamp ikke får den store betydning. Af denne grund bør de også kunne klare sig uden Mikkel Hansen i truppen.
Fodbold
Tennis