Dansk landsholdsstjerne: "Jeg skal ikke få det til at lyde som om, at det ikke har været godt de andre dage"

Af: Marcus Dam

|

21/01/2025 11:57

Håndbold
Foto: Kamile Isaksen
Efter Danmarks overbevisende sejr over Italien i lørdags var der ekstra fokus på oplevelsen i hallen.

Mest læste i dag

Landsholdsspilleren Lukas Jørgensen reflekterede efter kampen over atmosfæren og holdets indsats for at levere en helstøbt præstation for de mange fremmødte fans.


Fokus på publikum

"Jeg skal ikke få det til at lyde som om, at det ikke har været godt de andre dage, fordi jeg synes, det har været fremragende. Men jeg synes også, at halen virkelig var kogende i dag," sagde Jørgensen til Sportfokus.

Lukas Jørgensen forklarede, hvordan holdet internt havde arbejdet med at fastholde energien gennem hele kampen, især efter en oplevelse i deres anden gruppekamp:

"Nu havde vi en følelse efter kamp 2 af, at kampen blev afgjort så hurtigt, at der gik lidt gas af ballonen. I dag var det et stort fokus fra os at blive ved med at spille noget god håndbold og give en god oplevelse til alle dem, der kommer i hallen. Det fortjener de, og vi ønsker, at de bliver ved med at komme," tilføjede han.


En ambition om at være de bedste

Ifølge Jørgensen har holdet talt om vigtigheden af at levere både sportsligt og underholdningsmæssigt, ikke kun for deres egen skyld, men også for tilskuerne.

"Det har også været noget af det, vi har snakket om derude nu i vores korte evaluering. At vi skal være de bedste, der kommer til håndbold herinde," sagde han afslutningsvis.

Med selvtilliden i top og energien intakt ser Danmark nu frem mod deres første opgør i mellemrunden, hvor danskerne møder Tyskland .

Et opgør, hvor intensiteten forventes at stige yderligere, og hvor danskerne vil forsøge at bygge videre på de stærke præstationer.