Mathias Gidsel åbner op: "Det er virkelig svært"

Af: Jesper Bengtson

|

02/12/2024 09:44

Håndbold
Foto: Nikola Krstic/MB Media/Getty Images
Foto: Nikola Krstic/MB Media/Getty Images
"Vi kan ikke spille håndbold to år i træk," siger han.

Mest læste i dag

Mathias Gidsel, som for et stykke tid siden blev kåret til verdens bedste håndboldspiller, slår nu alarm over de voldsomme krav, der stilles til elitesportsudøvere.

Efter halvandet år uden nævneværdige pauser er belastningen ved at nå et kritisk punkt, fortæller han i et interview med det tyske medie rbb24.

Det skriver TV 2

"Presset er utroligt. Efter min mening er det ikke sådan, det skal være. Men sådan er det," siger Gidsel, der til daglig spiller for Füchse Berlin og det danske landshold.

Siden sommerens OL har Gidsel spillet hele 30 kampe på tværs af klub- og landshold, og der venter endnu flere opgør i de kommende måneder.

Med VM på programmet i januar står han og andre topspillere over for endnu en stor udfordring.

Han påpeger at de har spillet håndbold et halvandet år uden pause.

Mental presset

Selvom Gidsel indtil videre har formået at holde sig fri af alvorlige skader, er risikoen en konstant bekymring.

Tilbage i 2022 blev han hårdt ramt af en knæskade under EM-bronzekampen mod Frankrig, som kostede ham flere måneder på sidelinjen. Den slags oplevelser hænger i baghovedet, især når kampprogrammet er så intensivt.

Den mentale og fysiske belastning viser sig også på andre måder. Ifølge Gidsel kæmper mange spillere, der deltog i OL, med stabilitet og motivation.

"Det er virkelig svært. Vi kan ikke spille håndbold to år i træk. Det er hårdt at spille to kampe på dette niveau hver uge," siger han.

Forude venter yderligere syv kampe for Füchse Berlin, inden VM starter, hvilket efterlader lidt tid til hvile.

Gidsels opråb er en påmindelse om, hvor hårdt elitesport presser spillerne – ikke kun fysisk, men også mentalt.