Mathias Gidsel melder klart ud: Dette er det værste ved min værelseskammerat

Af: Jesper Bengtson

|

25/01/2024 18:47

Håndbold
Foto: Nikola Krstic/MB Media/Getty Images
Mathias Gidsel har nu delt ærlige ord med offentligheden.

Mest læste i dag

Når de danske håndboldherrer er til EM, er der også andre ting end spillet på banen, der fylder.

De har været væk hjemmefra i over to uger, og meget af tiden går med at hænge ud på hotelværelser. Mathias Gidsel har nu løftet sløret for, hvordan det er at dele værelse med en holdkammerat.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den danske landsholdsback, der af flere omgange er blevet kaldt 'verdens bedste håndboldspiller' under den slutrunde, som bliver afviklet i øjeblikket, deler værelse med sin tidligere skolekammerat, Lukas Jørgensen.

"Oftest bliver vi nok parret med den, som vi kommer ind på landsholdet med. Og så er det klart, hvem der lige er med ved de forskellige slutrunder og alder samt kendskaber ligeledes spiller ind, når Nikolaj og resten af staben laver nogle værelser. Så jeg har fået min gamle efterskolekammerat", siger Mathias Gidsel.

Men det er der både gode og mindre gode ting ved det.

Mathias Gidsel forklarer, at Lukas Jørgensen er god til at holde styr på sine ting, og at det er den 'fedeste' ting ved ham. Der er dog også knap så gode ting ved at bo med sin tidligere efterskolekammerat:

"Det værste er nok, at han er så ryddelig, at han nogle gange bliver lidt irriteret over, at jeg ikke er lige så ordensmenneske som ham, selvom jeg synes, jeg har meget godt styr på det, men jeg bor nok lidt mere i en kuffert, end Lukas han gør", lyder det fra den venstrehåndede stjerne.

Disse små historier fra landsholdets hverdag viser, at problemstillingerne på efterskolerne og i landsholdslejrene minder om hinanden.

Selvom Gidsel spiller i Füchse Berlin og Lukas Jørgensen i SG Flensborg-Handewitt, så er der altså ikke noget, der peger i retning af, at de to landsholdsprofiler ikke kan få tingene til at fungere.