Mest læste i dag
Mathias Gidsel kan bryste sig af at være den bedste håndboldspiller i hele verden. Fredag blev det officielt meddelt af Det Internationale Håndboldforbund (IHF), at den danske stjerne var udpeget som vinder for 2023.
Det er naturligvis ikke uden grund, at han er endt med at blive kåret som vinder af denne pris. 2023 var nemlig et rigtig godt år for den 25-årige profil.
Ikke nok med, at han var med til at blive verdensmester med Danmark, så blev han også topscorer i slutrunden. Desuden rundede han også med at blive kåret som den mest værdifulde spiller. Hertil skal det også nævnes, at han har præsteret rigtig godt for klubholdet Füchse Berlin.
"Det er den største individuelle hæder, man kan opnå som håndboldspiller, så jeg er utrolig stolt, og det føles stadig helt uvirkeligt," siger Gidsel i en pressemeddelelse fra DanskHåndbold.
"For en vestjyde som mig er det vildt at blive en del af så fornemt et selskab med spillere som Mikkel Hansen og Niklas Landin, der tidligere har vundet prisen."
Selvom han er rigtig glad for at være blevet kåret som den bedste spiller i verden, er det ikke et mål, han har haft. Derimod har det været en ambition for ham at blive en del af landsholdet, og det må siges, at han har realiseret dette mål.
Ydermere siger han, at han håber på at kunne motivere andre unge håndboldspillere, der også håber på at gøre sig karriere som professionel spiller.
Gidsel tilslutter sig dermed Niklas Landin, der blev kåret som vinder i 2019 og 2021, og Mikkel Hansen, der løb med titlen i både 2011, 2015 og 2018.
Fodbold
Tennis