Mathias Gidsel smadret: “Det er absurd”

Af: Marcus Dam

|

31/01/2025 08:57

Håndbold
Foto: Emil Martesen
VM-turneringen nærmer sig sin afslutning, og de danske håndboldherrer er stadig med i kampen om guldet.

Mest læste i dag

Men for Mathias Gidsel har den lange slutrunde sat sine spor, og han erkender, at trætheden for alvor har ramt.


Jagten på det fjerde VM-guld

Danmark står nu foran en potentiel historisk bedrift. 

Hvis de vinder de sidste to kampe, vil de sikre sig deres fjerde VM-guld i træk.

Det er en præstation, ingen nation har opnået før:

"Vi ved godt, at hvis vi leverer to toppræstationer, så er vi verdensmestre for fjerde gang. Og bare den sætning, 'at man kan være verdensmester for fjerde gang', er jo så absurd, at man tænker, at nu gør vi det," siger Gidsel til TV 2.

For den danske stjerne handler det dog ikke kun om rekorder. 

Trætheden har meldt sig, og efter et år med tre store slutrunder i træk, er han begyndt at længes efter noget andet end håndbold.


Træt efter slutrunder

Efter et hårdt program med EM, OL og VM på blot et år, er det ikke kun fysikken, der er presset. 

Det konstante fokus på håndbold tærer også mentalt, og Gidsel indrømmer, at tanken om hverdagen derhjemme begynder at fylde mere og mere:

"Jeg savner hverdagen. Jeg savner alt det, man tager for givet i hverdagen. Jeg savner en rugbrødsmad med leverpostej. Sådan nogle helt basale ting i at kunne styre sin egen hverdag. Det gør alle – især også dem med børn, tror jeg."

På trods af trætheden er motivationen dog intakt. Gidsel ved, at der kun er fire dage tilbage, hvor alt handler om håndbold.

Danmark har været dominerende ved dette VM, men Gidsel ved, at alt kan ske i de sidste kampe.

Nu handler det om at samle den sidste energi og levere to toppræstationer. 

Først venter Portugal i semifinalen, og hvis den hurdle overvindes, står danskerne i finalen søndag.

Danmarks kamp mod Portugal spilles fredag klokken 20.30.