Af: Marcus Dam
|
26/02/2025 13:57
Mest læste i dag
Klubben har valgt at nedlægge stillingen af økonomiske og strategiske årsager, hvilket betyder et farvel til Christiansen efter halvandet år i rollen.
KIF Kolding, der kæmper for overlevelse i Herreligaen, står midt i en økonomisk presset situation.
Klubdirektør Christian Hjermind forklarer, at nedlæggelsen af sportschefstillingen er en del af en nødvendig tilpasning af organisationen:
"Vi er desværre i den situation, at vi af strategiske og økonomiske årsager er nødt til at tilpasse vores organisation og har valgt at nedlægge vores sportschefstilling. Dermed stopper Lars om nogle måneder," siger Hjermind til TV 2 Sport.
Lars Christiansen, der også har en fortid som spiller i KIF Kolding, tager beslutningen med ro og forståelse:
"Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg er helt afklaret med det og forstår også godt baggrunden for klubbens beslutning," udtaler han til TV 2 Sport.
Beslutningen kommer i en sportsligt udfordrende tid for KIF Kolding, der aktuelt ligger næstsidst i Herreligaen med kun syv runder tilbage af grundspillet.
Med tre point ned til Grindsted på sidstepladsen, og en potentiel pointsag, der kan forværre situationen, ser fremtiden udfordrende ud for den 14-dobbelte danske mesterklub.
Fodbold
Tennis