Mest læste i dag
Mikkel Hansen var torsdag aften i aktion for Danmark, da de spillede deres første kamp ved dette års EM. Her tørnede de sammen med Tjekkiet, der udviklede sig til at være en god kamp for det danske mandskab.
Da han forlod banen, kunne den 36-årige håndboldstjerne ikke blot glæde sig over, at de havde vundet kampen. Han rundede også selv en vild milepæl på banen i München.
Da han sammen med resten af det danske mandskab indledte EM, var det samtidig hans slutrunde nummer 20. Det betyder, at han nu kan skrive hele 20 slutrunder for Danmark på sit CV.
Efter kampen har Mikkel Hansen ikke lagt skjul på, at det naturligvis betyder rigtig meget for ham, at han er blevet udtaget til intet mindre end 20 slutrunder med Danmark.
"Først og fremmest er jeg da stolt over, at det lykkes mig at spille 20 slutrunder i træk. At spille 20 slutrunder i træk på et landshold som vores, det er jeg rigtig stolt over. Det er der slet ingen tvivl om," siger han til Ekstra Bladet.
Mikkel Hansen, der i mange år har spillet i udlandet, men i dag har kontrakt med Aalborg Håndbold, fik sin debut på det danske landshold i sommeren 2007. Siden har han været med til at vinde både EM, OL og VM.
Selvom han har været med til at vinde alt, hvad der er værd at vinde, så er det ikke blevet hverdag at rejse til slutrunder med det danske landshold.
Til Ekstra Bladet siger han, at det er sjovt at se, hvordan 'det hele udvikler sig'. Der er nemlig sket meget med både spillet og holdet, siden den 36-årige stjerne for første gang trak en landsholdstrøje over hovedet.
Fodbold
Tennis