Af: Nicolai Busekist
|
20/01/2024 17:19
Mest læste i dag
Fredag aften var Danmark i aktion mod Sverige i, hvad der skulle vise sig at blive en meget dramatisk kamp. Især den sidste del af kampen bød på rigtig meget drama.
Alligevel formåede det danske mandskab at trække sig ud af kampen med en sejr. Det betyder, at de befinder sig i en rigtig god position til at få en plads i semifinalen. Formår de at vinde deres kamp mod Norge søndag, er de sikret en sådan billet.
Generelt blev der spillet en rigtig god kamp, hvor landstræner Nikolaj Jacobsen sagtens kan tillade sig at være tilfreds med sine spillere. Det var som udgangspunkt også, men der var dog én ting, som han ikke var helt tilfreds med.
I løbet af kampen fik Magnus Saugstrup nemlig en idé til en angrebsåbning, som han ville spille. Det talte han med Mathias Gidsel om, som sagde god for idéen. Efterfølgende resulterede i en røffel til Saugstrup, da Jacobsen ikke var tilfreds med beslutningen.
Derfor har den danske landstræner gjort det klart, at Saugstrup fremover skal vende det med ham, inden han begynder at sætte taktiske idéer i gang. Det fortæller Jacobsen til B.T.
"Han skal i hvert fald lige afklare det med mig. Det er fint nok, han laver en aftale med Mathias (Gidsel, red.), men så står der fire andre, der ikke ved, hvad der foregår. Hvis de så ikke lykkes med tingene, bliver det noget juks," siger han.
"Der skal det kommunikeres, så alle er med på den. Der har vi lige haft en lille snak om, at den klarer han lige med mig først, inden han begynder at lege playmaker."
Fodbold
Tennis